Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hanne Sørensen

Hvem er jeg?

Jeg hedder Hanne og er født i 1962. 

Jeg er gift og har to voksne børn, hvoraf den yngste stadig er hjemmeboende. Derudover består min familie også af en hund af racen Labradoodle, født december 2020.

Jeg bor i lejlighed på 1. sal, tæt ved Amagerbro metro st., ca. 5 min gå gang derfra.

Jeg har været dagplejer siden 1998 og for mig er det et meget livsbekræftende job.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Om sommeren prioriterer jeg ude-livet rigtig højt sammen med børnene, vi tager ofte på heldagsture i nærområdet.

Jeg pakker barnevognen med alt, hvad vi har brug for til en hel dag; mad/drikkelse, bleer, solcreme og vores små DERYAN sovetelte, som børnene syntes er så hyggelige at sove i.

Når vi er indendørs, laver vi forskellige aktiviteter såsom at læse historier og snakke om det vi ser i bøgerne, sanglege, synger, tegner, lytter/danser til musik. Indimellem får vi besøg af en kollega og hendes børn eller tager på besøg hjemme hos en kollega. En gang om ugen er vi i legestuen sammen med mine kollegaer og deres børn, der er vi hele dagen og børnene bliver afleveret/afhentet i legestuen. Der har vi god plads til de helt store udfoldelser, som boldspil m.m. og vi kan aldersopdele ved forskellige aktiviteter.

I vinterhalvåret kommer der en rytmikpædagog i legestuen, vi synger og spiller på forskellige instrumenter m.m. 

Størstedelen af vores kost er økologisk.

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg er meget glad for at arbejde med små børn, jeg sætter stor pris på at jeg selv kan planlægge min dag sammen med børnene. For mig er det vigtigt at børnene får omsorg, er trygge og trives hos mig. Og at børnene lærer at tage hensyn til hinanden og de behov de hver især kan have.  Det er vigtigt for mig at have et godt forældresamarbejde, at være åben/ærlig over for hinanden, det mener jeg giver det bedste samarbejde omkring jeres barn.

Dokumenter