Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nazik Shehab Ahmed

Hvem er jeg?

Mit navn er Nazik Shehab Ahmed fra gruppe 2 i Brønshøj, og har legestue på Nørager plads 23 i Vanløse.

Jeg er fra Irak, men har boet i Danmark siden 1996.

Jeg bor på Bellahøj sammen med min mand og 2 hjemmeboende drenge på 21 og 12 år. Vi bor i en lejlighed på 102 kvadratmeter i et naturskønt område.

Jeg har 6 års erfaring som pædagogmedhjælper i en børnehave og fritidshjem og arbejdet som dagplejer siden 2009.

 

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Jeg er en rolig og tålmodig person som har let til smil og hos mig er der fokus på forudsigelighed, dette giver nogle trygge og rolige børn.

Hver dag laver vi ting som styrker det enkelte barn i dets personlige udvikling. Jeg stræber efter at sende små børn videre i livet, som er familiære med god motorik, sociale kompetencer og ikke mindst en positiv personlig udvikling. Dette gør jeg ved at støtte dem og fortælle dem, at de kan og er gode til det de gør. Jeg guider dem og er bag dem og giver dem tryghed så de får mod på at lære mere.

Om formiddagen er vi som oftest ude og lege, og gå tur i de grønne områder der er i vores nærmiljø. 

Udeliv er godt for både børn og voksne, så vi prøver at være ude så meget vi kan i forhold til vejr og vind. Udenfor kan vi køre på motorcykler og gå tur med dukkevogne i de store grønne områder, og besøge de omkringliggende legepladser. Vi lærer at dele, vente og at færdes i naturen på en god måde. Vi bliver en del af et fællesskab. 

Maden hos mig er ofte varm mad som jeg har forberedt, før børnene kommer om morgenen. Men om sommeren spiser vi madpakker. Vi får økologisk, sund og varierende kost. Om tirsdagen er vi i legestue hvor vi er sammen med 6 andre dagplejere og deres børn. Så er vi sammen hele dagen.

I vinterhalvåret deler vi børnene op i små grupper og laver rytmik svarende til børnenes alder. Hele året bruger vi den store legeplads som ligger lige udenfor vores vinduer. I legestuen lærer børnene de andre børn og voksne at kende så de bliver trygge og kender dem når de kommer i gæstepleje, når jeg har fri, er på kursus eller er syg. Hele legestueideen er også med til at styrke børnenes sociale kompetencer. Når man er i dagpleje hos mig, får man omsorg og masser af kram, man bliver set. Jeg er god til at se det enkelt barn, jeg ser og følger barnets initiativ. 

 

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?

                    SPROG

En ting jeg bruger meget, er dialogiskoplæsning, hvor jeg bruger mine sprogkufferter. I hverdagen benævner jeg de ting vi ser og det vi laver.

         KROP OG BEVÆGELSE

På legepladsen og rundt om i vores område kravler, gynger, løber, klatrer og hopper vi. Vi øver os på trapper og at gå ved siden af vognen.

          SELVHJULPNE BØRN

Børnene bliver støttet og set. Jeg guider dem ved at være der, så de får ro og lyst til at prøve selv.

Jeg gør meget for at komme ind over alle vores pædagogiske læreplaner. Jeg er en god støtte og hjælp til deres videreudvikling, så de fremadrettet bliver godt udrustet til at komme i børnehave. 

Dokumenter