Flerbørnsdagplejen Sneglehuset
Sneglehuset holder til i en villa på Vigerslev Alle i Valby. Vi er 3 ansatte, 2 på fuldtid og 1 på deltid til 8 børn i alderen 6 måneder til 2,10 år.
Vi lægger stor vægt på at skabe en hverdag, hvor børnene møder tryghed, omsorg, nærvær og ro.
Vores villa er indrettet hjemligt og hyggeligt - en have, hvor børnene kan sove ude og med plads til leg og eventyr. I haven har vi et æbletræ, plantekasser med bl.a. agurk, tomat og krydderurter, vi har netop også fået en hindbærbusk. Vi har træstubbe, hvor der bor massevis af insekter - bænkebidere, regnorme og snegle møder man i vores have.
Vi har en dejlig rummelig 1 sal, med god plads til leg og motorisk udfoldelse. Sang, musik, bøger og rim og remser er med til at udvikle børns sprog og er en naturlig del af vores hverdag, vi synger hver dag.
Vi laver mad ud fra - mad og måltids-kodeks for dagplejen, som er en sund, varieret og delvis økologisk kost, vi handler og tilbereder maden selv. Vi spiser sammen med børnene og lægger vægt på, at der er en god stemning ved bordet, så vi får lyst til at spise og smage nyt mad.
Er du/I interesseret i at besøge os og se Sneglehuset er I velkomne til at ringe på telefon 21467801 og aftale en tid.