Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tanja Benna Skytt Nielsen

Hvem er jeg?

Jeg hedder Tanja Nielsen og jeg er fra 1974. Jeg er gift med Kim og sammen har vi 3 børn. Mikkel fra 1996, Ida fra 1999 og Thor fra 2015. Det er kun Thor som bor herhjemme, men de andre 2 kommer her jævnligt. Vi bor på Grønttorvet i en skøn lejlighed på 5.sal. Det betyder dog ikke at jeg/vi ikke kommer meget ud, for her er den skønneste gård med legeplads og et lækkert drivhus, samt nogle højbede med en masse lækkerier i.

Når jeg ikke er på arbejde, elsker jeg at bruge tid med min familie, camping, ture i naturen, min træning og vores gode venner.

Jeg har været dagplejer siden juni 2008. De første mange år i Næstved Kommune, indtil 1.maj 2020, hvor vi flyttede til Valby og jeg samtidig fortsatte som dagplejer her.

Vi er begge ikke-rygere og vi har heller ingen husdyr. 

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Jeg lægger vægt på at give børnene nærvær, omsorg og tryghed. Jeg ønsker at anerkende dem og vise dem glæden ved selvhjulpenhed.

I hverdagen følger jeg det enkelte barn og møder dem, hvor de er i deres udvikling. Jeg prøver så vidt det er muligt at følge barnets rytme.

Jeg er certificeret DGI dagplejer og tror på, at bevægelse og udeliv fremmer indlæring. Det betyder også, at vi så vidt det er muligt er ude hverdag, men med hensyn til det enkelte barn. Godt udetøj er et must.

Jeg tænker meget i, at tingene skal foregå i børnehøjde og følger op på børnenes initiativer.

Jeg bruger meget gerne alle de grønne områder vi har lige rundt om os. Jeg har en dejlig ladcykel, som jeg vil blive glad for, hvis jeg må bruge med dit barn, så vi kan komme omkring og bruge mere tid til fordybelse. Jeg medbringer gerne et telt, så der er mulighed for heldags tur.

Når vi er inde, bruger vi blandt andet tid på leg og kreative aktiviteter, sanglede og dialogisk læsning.

Vi har en dejlig legestue, som vi bruger en gang ugentlig. Her mødes vi med mine kollegaer og alle de andre børn. Her lærer vi hinanden godt at kende, så man kender den man eventuelt skal i gæstepleje hos og får flere venner. Det er også et sted vi har mulighed for at lave en masse ting i større og mindre grupper.

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg ønsker et godt samarbejde med jer forældre, derfor ligger jeg vægt på at få fortalt jer om jeres barns dagligdag. Jeg ønsker, at vi skal have nogle gode og ærlige dialoger.

Jeg vil blandt andet byde på sommer- og julehygge så vi lærer hinanden godt at kende.

Jeg ser frem til at møde jer.

Dokumenter