Hvem er jeg
Jeg har været dagplejer siden januar 1993, hvor jeg startede med min egen søn og et barn fra mødregruppen.
Jeg er ikke-ryger.
Jeg bor i lejlighed med altan, hvor der er mulighed for at børnene kan sove i barnevogn samt er der ved bebyggelsen skønne grønne omgivelser med flere legepladser.
Jeg har 3 voksne børn samt børnebørn.
Jeg nyder at være ude i naturen.
Hvad laver børnene, når de er hos mig
Jeg prioriterer at være udendørs uanset årstid, så børnene kan mærke/se alle årstiderne.
Naturen giver børnene mange dejlige oplevelser samt får de styrket deres motorik, sanserne og sproget. Giver mig tid til at snakke med børnene om de ting, dyr m.m de bliver optaget af.
Vores indendørs aktiviteter kan fx være kreative ting hvor fin og grov motorikken styrkes fx tegne, male, læse bøger, dialogisk læsning, bruge sanseting, lærer farverne, lave forhindringsbaner med boblers og andre redskaber, bage, samle puslespil, vendespil, lave gymnastisk.
Børnene elsker gentagelser og det er meget lærerigt for dem.
Jeg lægger meget vægt på at give børnene en dagligdag med trygge rammer samt at inkludere dem i fællesskabet. For mig er det vigtigt at børnene lærer at acceptere hinandens forskelligheder og behov.
Jeg sætter stor pris på sund, indbydende og varieret økologisk kost, som er vigtigt for børnenes sundhed. Til frokost kan det være både varm og kold mad. Efter hvert måltid synger vi ”tak for mad” sang.
Børnene kommer med ud og handle, så de kan være medbestemmende til hvad maden skal bestå af mht. kød, fisk, frugt og grønt som er de 4 ting dagens måltider består af samt deltager de i madlavningen og borddækningen i det omfang det er muligt.
Legestue
Vi er en fast gruppe dagplejer og børn som mødes i legestue en gang om ugen (hele dagen). Børnene lærer her alle gruppens dagplejere og børn godt at kende så de er trygge, når de skal gæstes ud til en anden dagplejer i gruppen ved ferie, fridage, sygdom, kursus m.m.
Inden barnet skal i gæstepleje hos en anden dagplejer går jeg på besøg samt snakker med barnet om det, så barnet ved hvor det skal hen og hos hvem.
I legestuen lærer børnene at være i en større forsamling og er sammen med jævnaldrende. Det styrker dem til de skal i børnehave.
Vi laver forskellige aktiviteter fx synger, kreativitet, forhindringsbaner, læser, styrker motorikken og sanserne både ude og inde. Nogle gange deles børnene op og der laves aktiviteter efter de forskellige aldersgrupper, så vi kan tilgodese alle børn. Fx kan det være en teatertur med de største børn, mens de mindre børn er hjemme i legestuen og der laves en aktivitet på deres alders niveau.
Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig
Jeg lægger vægt på at give børnene en dagligdag med trygge rammer, nærvær, omsorg samt tilgodeser hvert enkelt barns behov.
Forældresamarbejdet betyder rigtig meget for mig. Jeg lægger vægt på åbenhed, ærlighed og respekt overfor hinanden, dette fremmer den bedste dialog i samarbejdet omkring barnet.
Nogle af de kurser jeg har været på
Dagplejens grundkursus
Børns motorik, sansning og bevægelse
Mad, sanser og sundhed
Leg med sprog
Børn og mellemmåltider
Fødevarehygiejne
Børns leg
Sund mad til børn i dagplejen
Forstå børns udtryk og signaler
Kommunikation og selvværd
Kursus i livreddende førstehjælp
Pædagogiske læreplaner
Dokumentation og evaluering af pædagogisk samarbejde
Bevægelse, musik og drama
Natur
Marte Meo
Etniske minoriteter
Forældresamarbejde
Samspil og relationer i pædagogisk arbejde
ICDP