Hvem er jeg?
Jeg hedder Stella og er født i 1960.
Jeg kommer fra Filippinerne, og kom til Danmark januar 1979. Jeg har 3 voksne børn og 8 børnebørn.
Jeg har været dagplejer siden 1990, tog den pædagogisk grunduddannelse i 1998- en uddannelse der består af et studieforløb på 1 år.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Jeg bor i et lukket grønt område med gode legemuligheder. Jeg har en del bemandet legepladser omkring mig som jeg ofte benytter, gerne sammen med mine kollegaer og deres børn. Dette giver barnet mulighed for at udfolde sig i legen på en anden måde end hjemme.
Jeg ønsker at give barnet en stressfri hverdag, dvs., ved at mærke efter når de kommer om morgen og ser om det bliver en hjemmehygge dag eller en tur ude.
Jeg lægger stort vægt på en sund og varieret kost, meget gerne varm mad undtagen på en heldags tur.
Jeg inddrager barnet i fællesskabet, de er med til at bage, tilberede og forberede maden på deres præmisser.
Vi går en hel dag i legestuen en gang om ugen, hvor vi sammen med kollegaer har fokus på de motoriske, sproglige og de sociale kompetencer. Det gør vi bl.a. ved at lave motorisk bane ved hjælp af bord, bænke, madrasser og sofaen. Vi synger og læser bøger.
Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig?
Barnets trivsel betyder meget for mig. Når barnet er trygt, skabes der mulighed for udvikling og læring.
Forældresamarbejde er vigtigt, for at skabe en sammenhængende hverdag for barnet. Jeg lægger vægt på en åben og fordomsfri dialog.
Det er vigtigt for mig at barnet føler sig mødt, set og anerkendt når de er hos mig.
MOTTO: Ro til at Gro
Jeg har taget diverse kurser såsom:
*Grunduddannelse for Dagpleje *Kost i Dagpleje *Børns Motoriske sansning og Bevægelse
*Samspil og Relationer *Pædagogiske Læreplaner *Førstehjælp for Børn *Børns Sprog tilegnelse i 0-3-årige
*Marte Meo *Leg med Sprog *Forstå børns Udtryk og Signaler *Arbejdet med Sårbare og Udsatte børn
*For tidligt fødte børn *Tegn til Sprog for begyndere/let øvede *ICDP Kursus