Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Anja Ørbech Nielsen


Hvem er jeg? 
Jeg hedder Anja Nielsen. Jeg startede min karriere som dagplejer i år 2000. Jeg har 3 dagplejepladser. 

Jeg bor på Sønder Boulevard,i en lejlighed, med min mand Daniel og vores yngste barn Rune (han er født i år 2007). Ud over Rune har vi to voksne piger, der er flyttet hjemmefra. 

Jeg har et røg og dyrefrit hjem.  

Hvad laver børnene, når de er hos mig? 
Min lejlighed er indrettet som et “almindeligt hjem” I løbet af dagplejedagen benytter vi de forskellige rum, forstået på den måde, at vi spiser i køkkenet, pusler i badeværelset, sover i soveværelset (jeg har også mulighed for at have børn sovende i barnevogn i gården). Vi leger i stuen- hvor jeg har alt fra bobels til bøger.  

Jeg bor i en dejlig aflukket gård, med bl.a.en babygynge, sandkasse og en lille rutsjebane, 

Jeg vægter den tætte kontakt, nærhed og omsorg i mit daglige arbejde med børnene, Jeg tilrettelægger dagen ud fra det enkelte barns behov, udvikling og interesser. Der er tid til fordybelse, det kan være alt fra et puslespil der skal lægges til en snegl vi får øje på. 

Vi tager typisk på tur om formiddagen, hvor vi benytter de  lokale legepladser og parker. Der mødes jeg ofte med kollegaer og børn fra legestuegruppen Børnene har ofte stor glæde af at lege med vennerne på tværs af dagplejehjemmene, og får også styrket deres relationer til de voksne de måske senere skal i gæstepleje hos. (Når jeg har ferie, er på kursus etc.)  

Disse relationer styrkes også på vores ugentlige legestuedag Børnene møder ind i legestuen om morgenen og bliver også hentet der om eftermiddagen. Vi laver aktiviteter, der understøtter ”de nye styrkede læreplaner” som vi arbejder med Dagen i legestuen har den samme rytme, som dagene hjemme. Det vil sige at vi spiser, sover og leger på samme tidspunkter som hjemme. Det skaber en forudsigelighed for børnene der er tryg og genkendelig. Samtidig lærer børnene på legestuedagen at være en del af en større gruppe. I øjeblikket er vi 6 dagplejere i vores legestuegruppe  (vi bor alle på Vesterbro og i Sydhavnen) 

Jeg følger den kostpolitik vi har i den kommunale dagpleje. Vi vægter sundhed højt, blandt andet skal 92% af kosten være økologisk. Jeg serverer 4 måltider i løbet af dagen. Der er meget læring og ”hygge” forbundet med måltidet. Måltidet afslutter vi ofte med nogle fagtesange.  

Hvorfor er det godt at have dit barn i dagpleje hos mig? 
Ud over min uddannelse som pædagog har jeg løbende deltaget i de kursustilbud dagplejen har udbudt. Senest er jeg blevet certificeret i ICDP (relation og ressourceorienteret pædagogik. Sideløbende har jeg været fagligt aktiv i LFS (vores fagforening) hvor jeg også har deltaget i kurser, konferencer og medlemsmøder – med småbørnsrelateret emner.  

Den viden jeg har tilegnet mig, bruger jeg i dagligdagen, både med børnene og i samarbejdet med forældre.  

Dokumenter